®

I dag er der så mange, der taler om, at det bare gælder om at få integreret alle de flygtninge, der kommer til Danmark efter deres lange rejse, som formentlig har efterladt dybe spor i deres liv. Hvad nu, hvis de måske gik hen og fik posttraumatisk stress på grund af rejsen halvejs omkring jorden? Men tager vi os af det, eller fokuserer vi bare på at få dem integreret?

 

Kan vi bare lave om på andre folk, som vi vil? Kan vi bestemme, at de skal have alle de danske traditioner ind under huden? Kan vi det? Det mener Daniel Ettrup Larsen ikke, at vi kan. ”Jeg tror, at det er muligt at få integreret dem i en stor grad, men jeg tror aldrig, at vi kan få dem hundrede procent integreret,” siger han.

 

Der kan jo være mange grunde til, at folk ikke integrerer sig fundstændigt. Måske fordi, at de ikke har samme trosretning som os, eller måske har de nogle ting, der bare sider så dybt i dem, at de ikke kan give slip på dem. Bare fordi, at de er flyttet til et andet land, og at de ikke har samme kultur som os, betyder det vel ikke, at de er nød til at lave om på dem selv og den måde, deres familie lever på. Eller gør det?

 

Ribe stift har, for at hjælpe de nyankommne flygtning med at blive integreret og lære dansk at kende, stiftet en mande-, kvinde- og børneklub. De samler en masse mennesker fra forskelige kulturer og religiøse baggrunde for at få nogle fantastiske aftener. Men kan vi gøre en forskel i alt det her, så deres liv måske bliver bedre? Hvilke mugligheder har vi for at hjælpe? Har du nogensinde tænkt over, at lige præcis du kunne gøre en forskel i en eller flere at disse menneskers liv? Måske vi danskere for en gangs skyld skulle prøve at være bare lidt altruistiske. Giv en hjælpende hånd, og måske bliver også dit liv bedre. Måske får du også en masse ting ud af at hjælpe andre.

 

-Julie Kvisgaard Kristensen