top of page

Fællesskabet blomstrer og sejrene strømmer ind

Vardes førstedivisions fodboldkvinder drøner derud af, og de er ikke til at stoppe. Målene vælter ind kamp efter kamp, og med en målscore på 12-0 i de seneste to kampe ser det ikke ud til, at der er noget, der kan stoppe deres vej mod 3F-ligaen.

 

Fælleskabet

Som en fodboldklub er resultater alfa og omega. Alt det, man løber og kæmper og brænder for, er sejrene på banen. En fodboldklub er et stort fælleskab, et fælleskab, der fungerer fantastisk når sejrene strømmer ind. Alle er glade og man lærer hinanden at kende meget mere. Man får et nært forhold til dem, man spiller med. Varde IF har det på helt samme måde. Klubben fungerer fantastisk lige i tiden, for stemningen er helt i top og det hele spiller bare. Hele fælleskabet fungerer fantastisk, og kursen mod 3F-ligaen er sat.

”Altså, humøret har sådan set været højt hele sæsonen. Da vi fik den dårlige starte vidste vi godt hvorfor, det var fordi, vi fik et nyt og meget ungt hold. Jeg kan dog mærke, at der kommet mere energi og en smule mere humør her til sidst, specielt i kampene. De er begyndt at tro lidt mere på det og det med, at træneren siger, at vi kan godt rykke op, at det er sgu ikke løgn. Den store succes sætter spor i truppen, som træner Anders Højkjær Pedersen forklarer.

Det er godt nok ikke kun træneren der har den mening. Spilleren Sofie Hallum som er viceanfører, og der den 24/10/15 havde 50 kamps jubilæum i en 7-0 sejr mod Stensballe IK har samme mening.

”Jeg vil sige at vi godt kan mærke i truppen at vi ligger med i den sjove ende. Altså i de sidste mange sæsoner har vi kæmpet meget med ikke at rykke ned, så der er kommet lidt mere gejst til træning og folk er begyndt at møde op. Folk er også begyndt at tage det seriøst til træning.”

 

Oprykning?

Varde IF har en kurs direkte mod 3F-ligaen, men vejen dertil har været meget svær. Sæsonen for Varde IF startede ikke godt. Ud af de 4 første kampe tabte de 3, og allerede der røg forventningerne til dem ned. Men træner Anders Højkjær Pedersen løftede op i tingene og fik dem på rette kurs. Træneren forklarer grunden til den dårlige start:

”Altså, vi overtog et hold, der ikke var i form, efter sommerferien. Vi tog jo over som et nyt træner-team efter sommerferien, og der fik vi så ti nye spillere. Det handler sådan set bare om, at har fået dem spillet sammen og fået dem i form. Det er så det, der har betydet den dårlige start og hvor vi så står nu. ”

Varde IF’s kvindefodboldhold ser virkeligt skarpe ud i denne sæson. De står nu med en stime på otte kampe, hvor de er ubesejrede. Varde IF har sat kursen direkte mod den bedste dansk række, 3F-ligaen, og ingen ser ud til at kunne stoppe dem. I de seneste to kampe har de en målscore på 13-0. Med dette storspil må man sige, at de er på rette spor, og hvad kan slå dem af det spor? Siden den forfærdelige start har de ikke tabt og det glæder alle i klubben rigtigt meget

Oprykningen bliver nok en realitet, men det store spørgsmål er så, om de kan klare det. Man ser ofte, at selvom et hold er suveræne i den næstbedste række, så får de et kæmpe problem, når de skal måle sig med de bedste. Varde IF har alle forudsætninger for at kunne klare sig i 3F-ligaen, men hvad sker der, når de får deres første nederlag? Vi har spurgt træner Anders om, hvad hans forventninger til den formentlige oprykning er: 

”Forventningen inden sæson var at komme i top to, så vi kunne komme med i oprykningsspillet. Det er jeg hamrende stolt af, at vi er tæt på. Hvis vi så kommer op afhænger det meget af hvilken trup, vi har i næste sæson. Der er så meget udskiftning af folk, der skal studere i andre byer, når de når en hvis alder. Det er meget svært at sige, hvad målsætningen er næste sæson. Det afhænger også af hvilken økonomi, klubben gider at lægge i projektet.”

Anders Højkjær Pedersen, som er træner for Vardes kvindelige førstedivisions fodbold. Foto: Simon Flyvholm

Netavis

 

 

Kant

frøstrupvej 140

6830 Nørre Nebel

DK

Chefredaktør: Rasmus Skov

Kant mener: 

Vi skal blive bedre til at hjælpe hinanden! Vores samfund er bygget på os selv og hvad vi skal nå med vores liv, men der bør være et større fokus på vore medmennesker.

 

bottom of page